af Irene Haffner 23/10/2008, 22:23
Hej
Jeg sidder egentlig lykkelig og tilfreds.
Lykkelig fordi jeg kan være den pige jeg gerne vil , når jeg vil, og hvornår jeg vil.
Når jeg er pige er det egentlig kun det der er i BH`en der gør mig anderledes end en transseksuel, sådan som jeg møder de fleste.
De transseksuelle og jeg, som er transvestit, har vel egentlig mange af de samme ting til fælles: Vores færden i det offentlige rum, vores kvindelighed (eller mangel på samme), vores problemer med tøj, styling. Vores små problemer med omgangskreds (eller mangel på samme).
jeg har egentlig svært ved at se hvor forskellen nogle gange er. Det skulle så lige være at jeg ikke er transvestit når jeg går på arbejde. Og...det er jeg vel egentlig alligevel ... selvom jeg har taget festpatterne af!
Vores problematik er ikke helt den samme. Jeg er ikke impliceret i hormoner og andre medicinske forandringer, men jeg har så mine egne forandringer at tage vare på. Øjenbryn, hårvækst, skægvækst, stemmeleje, gangart og bevægelse. jeg må jo kompensere og opnå ad naturlig vej hvad de transseksuelle forsøger ad anden vej.
Alt i alt er det egentlig kun midlerne der skiller os. Målet er det samme: Den feminine livsstil!
Nogle gange har jeg på fornemmelsen at mange er mere optaget af at debattere og diskutere hvad et transliv ER, i stedet for at leve det.
Jeg ser - og hører - ordmageri, konfrontationslyst og en mageløs lyst til at sætte andre i båse og så lukke døren til sin egen bås. "Vi alene vide..." sagde kongehuset i gamle dage, og vores transverden knager i sine furer af alle de "alene vide" indlæg der sættes ind over den ganske transverden.
Freja satte det måske lidt på spidsen, og jeg tænker selv lidt i de samme baner (se: Trans under transport ). Vi skilles måske af den seksuelle fetish og den transkønnede mentalitet. At mange transseksuelle anser enhver transvestit som en seksuel fetichist trænger nok til en revision, og at enhver transvestit anser enhver transseksuel som en hormonbombe kunne også gerne trænge til et eftersyn.
Det korte og det lange er egentlig ikke vores små og store bataljer om hvem, hvad og hvor,og især hvor meget og mest, men handler meget mere alvorligt om at se ud over vores meget lille mindretals pudrede næser og forstå nødvendigheden af at stå sammen i en større sammenhæng.
Vores sårbarhed og det pres der omgiver os ,både fra vores indre og fra vores ydre omgivelser, nødvendiggør at vi har bare nogle få samlede fronter af enighed. At vi af og til må give køb på nogle af vores principper er ethvert demokratis pris.
110 medlemmer i TiD, ca 65 i TD, nogle få i de andre små foreninger. Er der nogen der tror vi nogensinde kommer nogle vegne hvis vi splitter os endnu mere, og hvad er egentlig til hinder for at transvestitter og transseksuelle kan være under samme tag?
Jeg har stor respekt for at TD tør rumme os alle.
Ærlig talt - trænger vi ikke snart til at løfte blikket op fra vores egne små problemer og se ud - og få øje på hvad vi kan gøre bedre - hvad vi kan gøre sammen - hvad vi kan opnå ved samarbejde og ved at slippe alle de mange ord og diskussioner og gøre noget!
Nogle gange er det en god ide at slå vinduerne op og få lidt gennemtræk. Det kan også være en god ide at tænke nyt og turde tage nye skridt. Vi kan ikke blive hængende i gamle diskussioner og problemer.
Vi trænger til friske pust, nyt gå på mod, positive tanker og masser af ny energi!
Og af alle i dette land burde vi hylde fordomsfriheden og rumme dem som har brug for det.
Irene
Sidst rettet af Irene Haffner 26/10/2008, 13:08, rettet 1 gang