Forumforside
Igår den 9. januar var der nytårskur i Vejle. Traditionen tro er det et af de arrangementer hvor medlemmer fra både TiD og Trans-Danmark deltager, og jeg personligt glæder mig til at "familien" er samlet.
Vi ankom til et festdækket bord på 3. sal i Bygningen i Vejle og som sædvanlig var der rigtig meget gensynsglæde, knus og hilsen på helt nye der havde vovet sig ud i verden.
Under middagen ridsede formandinde Katja fra TiD og Kasserer Pia fra Trans-Danmark årets kommende begivenheder op.
Det var så vi blev helt forpustede. Der sker virkelig noget i de 2 foreninger i det næste år. Filmoptagelser, bogudgivelser, etablering af arkiv, møder og arrangementer med spændende temaer.
Katja fra TiD meddelte at hun trækker sig som formandinde ved generalforsamlingen den 14. februar i Vejle. Hun helliger sig sit store arbejde omkring Bådstadtræffen. Trans-Danmark vil fremover arbejde på at medlemsmøderne har et tema, og har allerede en del møder på beddingen. Trans-Danmark må også siges at have haft en rigtig stor mediedækning på det sidste, særlig omkring en af Trans-Danmarks store mærkesager, arbejdsløsheden for de transkønnede.
Jeg selv fik præsenteret ideen om en vandrerudstilling og etableringen af en kreativ gruppe som snart indkalder til sit første møde. Det var vist en god ide for der meldte sig straks 2 nye med masser af ideer. Så nu er vi 6 kreative transsjæle der går igang med at lave en udstilling om transer og translivet, der kan rejse rundt i landet.
Det var en rigtig god aften.
De 2 Thisted-piger skulle have Izabella med på den lange tur nordpå til landets udkant, og vi skal så idag have vist hende københavneren hvordan der ser ud heroppe i nationalpark Thy.
Og det er netop det der er så dejligt ved disse møder som alt i alt kun foregår 3 steder i Danmark. København, Vejle og Djursland. Vi får set og mødt hinanden. Vi får konstateret hvem vi er. Vi får grinet og snakket og bekræftet at vi ikke er alene i denne lidt marginale verden.
Vi deles lidt op af geografiske hensyn, men Danmark er heldigvis ikke størrre end at vi engang imellem mødes allesammen. Som i går i Vejle.
En helt ny transvestit mødte jeg på WC, hvor vedkommende meget ydmygt fortalte at det der med make-up var helt ukendt land. Det skal vi nu nok klare, og vi fik aftalt at skrives og udveksle information om køb og brug af make-up.
Det er søstersolidaritet når vi mødes. Det er venindeskaber der knyttes og forstærkes. Det er virkelighed som fortrænger uvirkeligheden og illusionerne som har det med at florere bag skærmene.
Jeg kan kun anbefale at mødes med ligesindede til de to foreningers arrangementer. Det giver mening og indhold i livet som transkønnet.
Irene
Vi ankom til et festdækket bord på 3. sal i Bygningen i Vejle og som sædvanlig var der rigtig meget gensynsglæde, knus og hilsen på helt nye der havde vovet sig ud i verden.
Under middagen ridsede formandinde Katja fra TiD og Kasserer Pia fra Trans-Danmark årets kommende begivenheder op.
Det var så vi blev helt forpustede. Der sker virkelig noget i de 2 foreninger i det næste år. Filmoptagelser, bogudgivelser, etablering af arkiv, møder og arrangementer med spændende temaer.
Katja fra TiD meddelte at hun trækker sig som formandinde ved generalforsamlingen den 14. februar i Vejle. Hun helliger sig sit store arbejde omkring Bådstadtræffen. Trans-Danmark vil fremover arbejde på at medlemsmøderne har et tema, og har allerede en del møder på beddingen. Trans-Danmark må også siges at have haft en rigtig stor mediedækning på det sidste, særlig omkring en af Trans-Danmarks store mærkesager, arbejdsløsheden for de transkønnede.
Jeg selv fik præsenteret ideen om en vandrerudstilling og etableringen af en kreativ gruppe som snart indkalder til sit første møde. Det var vist en god ide for der meldte sig straks 2 nye med masser af ideer. Så nu er vi 6 kreative transsjæle der går igang med at lave en udstilling om transer og translivet, der kan rejse rundt i landet.
Det var en rigtig god aften.
De 2 Thisted-piger skulle have Izabella med på den lange tur nordpå til landets udkant, og vi skal så idag have vist hende københavneren hvordan der ser ud heroppe i nationalpark Thy.
Og det er netop det der er så dejligt ved disse møder som alt i alt kun foregår 3 steder i Danmark. København, Vejle og Djursland. Vi får set og mødt hinanden. Vi får konstateret hvem vi er. Vi får grinet og snakket og bekræftet at vi ikke er alene i denne lidt marginale verden.
Vi deles lidt op af geografiske hensyn, men Danmark er heldigvis ikke størrre end at vi engang imellem mødes allesammen. Som i går i Vejle.
En helt ny transvestit mødte jeg på WC, hvor vedkommende meget ydmygt fortalte at det der med make-up var helt ukendt land. Det skal vi nu nok klare, og vi fik aftalt at skrives og udveksle information om køb og brug af make-up.
Det er søstersolidaritet når vi mødes. Det er venindeskaber der knyttes og forstærkes. Det er virkelighed som fortrænger uvirkeligheden og illusionerne som har det med at florere bag skærmene.
Jeg kan kun anbefale at mødes med ligesindede til de to foreningers arrangementer. Det giver mening og indhold i livet som transkønnet.
Irene
