Den nye,
Det nye medlem af Trans Danmarks bestyrelse, Irene Haffner angiver på en anden kanal at det er svært at gennemskue, hvad den enkelte i vores fælles verden anser sig selv for at være. (Og derfor vel også underforstået, hvordan den enkelte opfattes af sine omgivelser)
Svaret må være indlysende = det, den enkelte siger at han/hun er.
De diagnoser der omgiver os, er skabt af mænd – for mænd (og naturligvis også for de forskellige sundhedsfaglige organisationer, i den del af verden der accepterer at nogen kan være transer).
Jeg tvivler på at nogen blandt os kan finde en forklaring på at vi er som vi er. For nogen er det måske en form for eskapisme, for andre noget der ligger langt dybere, end bare flugten fra virkeligheden. Begge forklaringer er for mig lige gode – og skal ikke opløses i flere undergrupper.
Behøver jeg at fremhæve at redaktionen af ”Håndbog om transseksualisme” (sorry, hvis titlen ikke er korrekt) hævede antallet af grupper fra 6 (fordelt på 3 hovedgrupper) på Harry Benjamins skala, til 9?
Til syvende og sidst er det vel den enkeltes livsstil der er afgørende for hvad man er?
Drømme har hverken form eller farve.
Når jeg så har skrevet dette, så vil jeg stadig fastholde at forløbet hos RHSK er ganske væsentligt, og nødvendigt. Jeg vil påstå at denne institution friholder en del mennesker fra at begå deres livs fejltagelse.
For de af jer, der er så utilfredse med denne institution, da vil jeg foreslå at I lader en uvildig ”livsstilsekspert” eller måske bare en journalist komme indendøre i jeres hjem hvor de uforpligtende kan vurdere om jeres boligstil er maskulin eller feminin.
Det feminine og det kvindelige handler under ingen omstændigheder alene om fysisk størrelse....
Gode Tanker
Freja
Det nye medlem af Trans Danmarks bestyrelse, Irene Haffner angiver på en anden kanal at det er svært at gennemskue, hvad den enkelte i vores fælles verden anser sig selv for at være. (Og derfor vel også underforstået, hvordan den enkelte opfattes af sine omgivelser)
Svaret må være indlysende = det, den enkelte siger at han/hun er.
De diagnoser der omgiver os, er skabt af mænd – for mænd (og naturligvis også for de forskellige sundhedsfaglige organisationer, i den del af verden der accepterer at nogen kan være transer).
Jeg tvivler på at nogen blandt os kan finde en forklaring på at vi er som vi er. For nogen er det måske en form for eskapisme, for andre noget der ligger langt dybere, end bare flugten fra virkeligheden. Begge forklaringer er for mig lige gode – og skal ikke opløses i flere undergrupper.
Behøver jeg at fremhæve at redaktionen af ”Håndbog om transseksualisme” (sorry, hvis titlen ikke er korrekt) hævede antallet af grupper fra 6 (fordelt på 3 hovedgrupper) på Harry Benjamins skala, til 9?
Til syvende og sidst er det vel den enkeltes livsstil der er afgørende for hvad man er?
Drømme har hverken form eller farve.
Når jeg så har skrevet dette, så vil jeg stadig fastholde at forløbet hos RHSK er ganske væsentligt, og nødvendigt. Jeg vil påstå at denne institution friholder en del mennesker fra at begå deres livs fejltagelse.
For de af jer, der er så utilfredse med denne institution, da vil jeg foreslå at I lader en uvildig ”livsstilsekspert” eller måske bare en journalist komme indendøre i jeres hjem hvor de uforpligtende kan vurdere om jeres boligstil er maskulin eller feminin.
Det feminine og det kvindelige handler under ingen omstændigheder alene om fysisk størrelse....
Gode Tanker
Freja