At se indad for at nå udad

Der har været endeløse debatter om hvad en transseksuel er og ikke er og atter endeløse debatter om en transvestit er ægte eller ej. Alt i alt den ene kloge analyse efter den anden, og ofte er disse debatter blevet formidlet med en hårdhændethed der kan forbavse at de kommer fra sarte, skrøbelige fruentimmere.
Jeg føler ikke lyst til at kaste mig ud i disse analyser af hvad en trans er, men sidder her en sen aftentime og tænker på hvad vores transmiljø her i Danmark egentlig er?
Hvordan det fungerer og hvordan det er skruet sammen?
Flere landsforeninger og fraktioner der ikke kan være i stue sammen. Useriøse websites som desværre har en slags monopol på samlingssteder og fyldt med fakeprofiler og selvbestaltede talsmænd og som i øvrigt styres af et par enkelte personer. Alt i alt en meget usammenhængende og splittet verden fyldt med personfnidder og utilregnelighed.
Chancerne for en samlet indsats for seriøs accept på linie med bøsser og lesbiske ser ud til at ligge fjernt.
Det er egentlig en meget overraskende og frustrerende erkendelse man får når man bevæger sig rundt i transmiljøet.
Jeg forstår så godt hvorfor nogle vælger at holde sig helt fri af alt og bare leve og nyde sit liv som trans uden indblanding.
Men det spøger jo. Kan det virkelig ikke lade sig gøre at stable en bare nogenlunde enig og seriøs stemme på benene. En stemme som kunne tale med lidt stil, med humor og selvironi og dog alligevel udtrykke stolthed og selvværd og formidle lidt format der rækker ud over egne stridigheder. En stemme som havde den luftige og charmerende kvindelighed vi så gerne vil opnå.
Jeg sidder og tænker på det og samtidig dukker spørgsmålene op:
Hvordan får vi nye og yngre medlemmer ?
Hvordan får vi skabt broer i et splittet miljø?
Hvordan får vi udtrykt hvem vi er uden at komme op at skændes om hvem vi er?
Hvordan får vi gjort mere for at vores medborgere ved hvem vi er, så vi til stadighed imødegår intolerance og uvidenhed ?
Ja- alt i alt - hvis vi ser bort fra hvordan vi selv bliver mere og bedre transer - hvordan får vi et bedre transmiljø der fylder mere i Danmark? Hvordan får vi skabt bedre betingelser for at mødes og udtrykke os så det kan høres?
Sådan kan man sidde og simre kl.23.34 en onsdag aften!
Måske har nogle et bud på noget af dette tankespind?
Irene

Ja man kan spørge sig selv hvorfor det er de samme par håndfuld der igen og igen markerer sig på diverse hjemmesider, skyder tingene i smadder. Men endnu mere spørger jeg mig selv hvorfor så mange andre bare tier! De læser bare med og flygter bort.
En ting er sikkert uanset hvilken debat side det drejer sig om, så skal der være lidt styr på tingene, ikke engang dagbladende trykker hvad som helst og på deres blogsider, kan indlæg som er stødende på en eller anden anmeldes og er de for grove bliver de fjernet.
Der er så mange usikre trans’er ude i som tit bliver skræmt fra vid og sans og tonen nogle steder. Dette er meget ærgerligt.
Nu har jeg hørt fra flere af rundt omkring, og jeg kan læse det på diverse hjemmesider, at omverden ikke er så farligt som man går og bilder sig selv ind. Den størst fjende transer har både MtK og KtM er angsten for afsløring. Hvorfor denne angst?
Er det fordi man selv er bange for om det nu også er det rigtig man er i gang med? Tør man ikke indrømme at man måske har taget fejl og vælge en anden kurs? Hvorfor egentligt de konstante udmelding om at jeg er kvinde (MtK) hvis du er kvinde indeni så har du ikke brug for år efter år at påpege det, som om du skal overbevise dig selv at det rigtigt.
Der er der heldig vis nogle TS/TV som forstår at leve et liv med begge køn, de tager det som en ganske naturlig ting hvilket det også er. Stor respekt for dem, det kunne mange lære noget af.
Til alle jer som læser diverse debat sider, ignorer dem der vil være selvbestaltet bestyrere dem som vil styre det hele. Dem som bar har det i munde og ikke tør gøre noget i virkeligheden dem der lever skjult. Kig på dem der lever et liv med to køn uden at skulle bekræfte sig selv igen og igen hele tiden.
Tro omverdenen er klar til at modtage dig som det ud, men er du klar til tage omverdenen?

Hej Irene

Du stiller en række spørgsmål.
Jeg vil godt forsøge at besvare dem – så der muligvis kan komme en værdig debat ud af det.

Hvordan får vi nye og yngre medlemmer ?
I Trans Danmark har vi tradition for nogle gode og hyggelige sammenkomster. Men måske er der for meget ”suppe, steg og is” over den slags arrangementer. Noget som yngre mennesker måske ikke synes er så spændende. Her kunne det måske være på sin plads at invitere til flere ”forsamlingshus-baller”.

Hvordan får vi skabt broer i et splittet miljø?
De værste splittelser udtrykkes i det virtuelle miljø på nettet. Her er det jo nemt og omkostningsfrit at fremhæve sig selv, samtidig med at man rakker ned på andre.

Hvordan får vi udtrykt hvem vi er uden at komme op at skændes om hvem vi er?
Der findes jo et hav af definitioner på hvad det vil sige at være trans. Ved tidligere lejligheder har jeg slået til lyd for at vi bør gøre betegnelsen ”Trans” til et stuerent begreb – på samme måde som de homoseksuelle mænd gjorde ordet bøsse til et almindeligt ord – således at det i 1984, for første gang kunne bruges på Folketingets talerstol.

Hvordan får vi gjort mere for at vores medborgere ved hvem vi er, så vi til stadighed imødegår intolerance og uvidenhed ?
Den såkaldte ”Internationale Spring Ud Dag” er måske en måde. Men jeg tror mere på at den enkelte trans skal være ambassadør for sagen.
For nylig var jeg inviteret til rund fødselsdag hos min mest fortrolige veninde her i miljøet. Hun og jeg var de eneste af ”vores slags”. Jeg fik masser af komplimenter, og oplevede at blive opvartet hele dagen af en læge.

Ja- alt i alt - hvis vi ser bort fra hvordan vi selv bliver mere og bedre transer - hvordan får vi et bedre transmiljø der fylder mere i Danmark?
Først og fremmest skal vi turde erkende os selv. Vi skal turde indrømme at vi hver især udtrykker vores egen illusion om at tilhøre et andet køn. Frem for alt, skal vi være solidariske, og holde op med at pege fingre af hinanden.

Hvordan får vi skabt bedre betingelser for at mødes og udtrykke os så det kan høres?
Allerede i dag er der jævnlige Café Aftener, men desværre er de lokaliseret i Østjylland.. Det kan naturligvis være en hæmsko for de der bor i andre landsdele. At udtrykke sig på en debatside, det flytter ikke ret meget i offentligheden. Men såfremt man deltager i forskellige sammenhænge, det være sig aftenskole, politiske partier osv. - så bliver den enkelte synlig, og det får så på sigt en afsmittende virkning på hele miljøet.
Som det vil være dig bekendt, er jeg aktiv i SF. Her arbejder jeg på lige fod med mine kolleger, om de aktuelle politiske spørgsmål, lokalt og nationalt. Således har jeg netop udarbejdet en rapport om Viborg Kommunes håndtering af sygedagpengemodtagere.

Med kærlig hilsen

Freja Nordam

sikke et par dejlige indlæg!
Troede lige alle her på debatforum var rejst til Langbortistan for at overvintre.

Jeg føler at den der angst for at blive genkendt og vores tydelighed i dagligdagen går igen i vores betragtninger. Og det ER vigtigt at vores medborgere møder os og ser os, og kan snakke med os. Cyberspace er på mange måder udmærket, men også noget skidt fordi det giver en følelse af at være til uden at det er virkeligt.
Jeg sidder og er ved at skrive en lang journalistisk fortælling færdig: Fra Cyberspace til virkelighed!
Jeg ved ikke hvad man skal gøre. Kan man lave kurser i at vise sig offentligt?
"Vi lister os af sted på tå...." Hi -
Og-ja-det har undret mig at der på nogle datingsites er mange transer, men at foreningerne har få medlemmer.
Så det er naturligvis oplagt at spørge hvordan vi får dem til at melde sig ind?
Og jeg tænker selv at der skal være nogle arrangementer ind imellem med lidt mere gang i end dem hvor jeg sidder og strikker!
Jeg kan forstå at nogle fks. transseksuelle og transvestitter deler angsten for offentligheden. Så der er vel til stadighed brug for både styling og make-up kurser, og måske også bevægelseslære. Eller er det helt galt?
Jeg har altid følt en sikkerhed i at være tjekket og i orden når jeg bevægede mig ude.
Men jeg har også følt en stor sikkerhed ved bare at smile og være ligeglad med om nogen så jeg var trans. På en eller anden måde er det jo meget ærligt bare at sige, ja, sådan kan jeg bare godt lide at se ud - take it, or leave it! - og den ærlige facon giver ofte en helt afslappet og smilende accept.
Det har også slået mig hvor mange der bare ser på. Og hvor få der egentlig bidrager med noget. Og hvor mange der når de endelig bidrager så får suget energien og det gode humør ud af omgivelserne.
Enighed gør stærk er jo egentlig en påstand om at hvis alle bidrager er resultatet stærkere end hvis få bidrager.
De selvbestaltede, der sidder i skjul hjemme bag tasterne, kan vi vel ikke gøre så meget ved, men vi kunne måske skabe et alternativ til de eksisterende datingsites og net-mødesteder. Spørgsmålet er hvordan?
Iøvrigt Freja, skal jeg til intromøde i SF om kort tid. Irene har meldt sig ind som du ved. Stiler efter posten som skønhedsminister!! Hi!
Dejligt med seriøs debat!
Knus
Irene

Kære Irene

Vi er helt sikkert enige. Angsten for omgivelsernes reaktion er skræmmende for de fleste. Heldigvis er det noget man ret hurtig kan komme over. På den hedengangne ”Transportalen” havde jeg en overgang et efterskrift: ”Ja, jeg er trans, og hva' så?”

Nogle få heldige blandt os, kan passere i alle sammenhænge, men de fleste må glæde sig over at folk er ret så ligeglade. Frisindet i Danmark lever. Som Gnags engang udtrykte det: ”Det blik man kender en dansker på, lidt diskret for ikke at anstøde nogen” det lever vi alle på en måde højt på.

Det kan da være en mulighed at afholde kurser i ”kvindelighed”. Ligeledes om makeup. Selv har jeg da haft stor fornøjelse ved at få professionel vejledning.

Mange mænd lever med en fantasi om sig selv som kvinde. Men fantasien alene er nok for de fleste. De har ikke behov for andet end at lade den indre film rulle, og måske bruge diverse chatrum.

Med din nylige indtræden i bestyrelsen for Trans Danmark kan jeg da godt forstå at du efterlyser strategier til at øge medlemstallet. Desværre er det solidariske Danmark gået på ferie, efter at ”kontraktpolitikken” holdt sit indtog i landet i 2000.

Når jeg engang imellem opfordrer andre transer til at melde sig ind i Trans Danmark, så mødes jeg med et modspørgsmål: Hvad får JEG ud af det? Helt ærligt – det spørgsmål kan jeg ikke give nogen ”PANG-svar” på.

Måske virker Trans Danmarks arbejdsprogram for fjernt og for uvedkommende for disse unge mennesker?
Men klart – arrangementer med håndarbejde på menuen sælger nok ikke mange billetter. Ej heller arrangementer hvor det vigtigste er at høre sig selv tale, frem for at more sig med musik, dans og sang.

Afslutningsvis vil jeg endnu engang give dig ret:
Glem angsten for at blive gennemskuet, det bliver vi alligevel. Tag det hellere med et godt humør og et stort smil:

”Jeg er trans, men vær bare rolig, det smitter ikke”
Freja

Jeg har lige skrevet med en masse højskoler, da jeg fik den vilde ide at man kunne lave et kort højskolekursus i sommerperioden som hed noget i retning af: På tværs af køn og seksualitet.
Jamen tænk et kor med bøsser. lesbiske og transer. Eller en sammenspilsgruppe, eller en malergruppe, eller en revy produceret i samarbejde.
Eller nogle gode foredrag, og ikke alt behøver at handle om os!!!
Det kunne være smadder sjovt. Tænkte jeg!
Men kataloget for nye kurser skulle være klar her den 15.9 - så jeg var for sent på den, og kun 2 højskoler synes ideen var god.
Mange hørte jeg slet ikke fra efter mit brev!
Så måske i 2010.
Og de der forsamlingshusballer der kom lidt igang - ja, dem vil jeg bestemt støtte hvis der er nogle unge der vil tage teten. Sidst var vi ca. 25 - og det var sjovt.
Jeg synes i det hele taget at udbuddet for at komme ud blandt andre og at mødes er meget vigtigt!

I øjeblikket går jeg og kigger lidt på hvor der er gode steder. Var der ikke noget om at der var et godt sted i Viborg?

Jeg bliver lige nødt til at spørge:
Er der nogen der kender nogen gode og billige steder der kan lejes til at afholde fks. et party/ bal ?

Jeg har nogle unge der gerne vil stå for det rent praktiske, og jeg har lovet at se efter et godt sted, gerne i midtjylland eller i nærheden af trekantsområdet.
Unge og studerende har ikke så mange penge, så det skal være billigt. Evt. med mulighed for overnatning!
Ville være super hvis der lige var nogen der bare kendte STEDET.
Der er tale om at lave fks. et Fastelavns-Party, så kan alle transerne roligt komme som de er! Hi-hi!

Kære Irene

Da jeg i 2006 tog initiativ til den første nytårsaften for transer, undersøgte jeg priserne for at leje en spejderlejr. Det var meget dyrt, så derfor blev det opgivet. Heldigvis stillede Signe velvilligt sit hus til rådighed.

Mht et sted i fx trekantsområdet så findes der Motel Lillebælt i Middelfart. De råder over 12 værelser og vel i alt 24 senge. De har ikke eget køkken – men har et udmærket lokale der bliver brugt som morgenmadsrestaurant.

Med mad fra en ”Diner TRANSportable” og morgenmad vil jeg tro at man kunne lave et sådant arrangement for ca. 500 kr. pr. deltager.
Det er naturligvis en del penge.
Se http://www.motellillebaelt.dk/

Som et alternativ – måske som et dansk ”Båstad Træf” kan man pege på Bogense Hotel – her koster et weekendophold 595 kr.

Se http://www.motellillebaelt.dk/

Hilsen
Freja

Party/bal uden overnatninger prøv de lokale forsamlingshuse.

Her kommer mit sidste debat indlæg på denne her side. Fremover kan findes jeg kun på trans-portalen & B.F.

”Angst æder sjæle op” denne sætning poppede op og jeg kom til at tænke på en dansk sanger som har sunget en sang med den tekst.
Jeg ville prøve at finde ud af hvem det var og googlede lidt rundt.
Det første jeg stødte ind i var en film af Rainer Verner Fassbinder som havde den titel ”Angst æder sjæle op” en film om fremmedarbejdere, filmen er fra 1973.
Fra nyere tid år 2004 dukkede et teater forestilling op med samme titel. Der dukke mange forskellige ting op med ordene ”angst æder sjæle op”. Hvad forestillingens emne handling var, ved jeg desværre ikke.
Dette er nogle ord om i vores trans verden burde tage meget mere alvorligt og tage til os end vi gør.
Mange er bange for sig selv, for hvad dette er for nogle tanker vi har, hvordan vil omverden opleve os, bliver udstødte, blive vi banket ned, smutter vores familie, dem der er gift og har børn tør ikke fortælle om deres tanker og følelser, tænk hvis de smuttede og blev kede af det.
Yaks.. jeg for kvalme af denne narresut som mange går rundt med. Ved at leve på løgn over løgn over for sig selv sin familie, børn, venner, arbejdskollegaer og omgivelsen og ikke mindst sig selv.
En narresut ved at tro at man kan leve et dobbelt liv uden at nogen lægger mærke til det på en eller anden måde. Til gengæld, har de din familie, dine børn, venner, arbejdskollegaer og omgivelsen en uhyggelig berøringsangst og tør ikke spørge, man kan fornemme noget at du lever et dobbelt liv, men man tør ikke spørge, man snakker med andre uden om dig i stedet for og pludselig bliver en lille bagatel til en stor katastrofe på alle led. Dette kunne undgås, med mere åbenhed, ikke kun åbenhed over for andre men også åbenhed for dig selv. En del der ude lever på en løgn de prøver at løbe væk fra noget og tro at det bliver nemmere ved at leve som det modsatte køn, dette gør de med vold og magt, de tør ikke indrømme de har taget fejl eller måske har taget fejl og kunne lev et værdigt liv på anden måde. Man er bange for sin en skygge, man er bange for sig selv ”angst æder sjæle op”. Hvad kan der gøres, spring ud og være mere åben, tag skraldet nu for jo længere der går jo værre bliver det.

Jeg er også stødt på sætningen: der skal en mand til at være kvinde.
Underforstået at det kræver "hår på brystet"
generelt er jeg enig i at jo længere man venter, nu værre bliver det.
Der er ikke noget som sladder der cirkulerer uden om en, uden at man selv deltager. Til gengæld er der en stor livskvalitet i at se verden og livet i øjnene og sige: Tag mig som jeg er. det gælder ikke kun translivet, men alle livets forhold: Når man er som man er, og lægger det ærligt på bordet inviterer man til respekt og kærlighed. Gemmer man og skjuler sig og har hemmeligheder inviterer man til sladder og forsøg på at afsløre.
Det er meget afslappende at være sig selv bekendt og turde stå ved sig selv. Det kan anbefales. At man trods alle odds vedgår sig selv er vel egentlig at tage sit liv og sig selv alvorligt. og er det ikke det vi læser om i den store litteratur? Menneskelig storhed udgår fra troen på sig selv, og ikke fra troen på hvad andre mener.
Det er svært, men det er det værd. I sidste ende er man kun ansvarlig for sig selv, og må så gå ud fra at de andre er ansvarlige for sig selv. Vi skal ikke leve vores liv som andre mener det skal leves. I hvert fald ikke med selvrespekten i behold.
Tak for debatten til TS-Jyden!
Knus
Irene

kære Irene

I mit liv er jeg blevet klar over at skulle jeg igen få hår på brystet (brystrene) så er det nødvendigt at indlade mig med en mand. .Uanset hvor charmerende disse ellers kan være, så frister det mig ikke!

Ser man sig rundt i miljøet, så konstaterer man at mange af de mennesker der ytrer sig er folk der om ikke er fra middelalderen, så midaldrende.
Mennesker der har været underlagt samfundets normer og levet sig ind i dem, før de turde springe ud. Heldigvis er der tilsyneladende en udvikling på vej, Unge og yngre der tør erkende sig på et tidligere tidspunkt i deres liv.

For dem af os – der gennem årtier fornægtede os selv er verden ikke gået under. Vi har ofte nået at stifte en familie og fået børn.
Den del er meget betydningsfuld i vort liv. Men(!) det gør det ikke nemmere at springe ud.

Jeg vil derfor dedikere dette indlæg til de transkønnede som holder sig tilbage pga. familiemæssige årsager.

Knus fra Freja

PS Jeg lovede dig et link, undskyld jeg glemte det, men her er det: http://www.motelspar10.dk/
Næppe egnet til kurser for transer.... men det var heller ikke det du bad om?!

Tak for linket!
At se indad for at nå udad, hørte jeg engang som: man må indvikle sig for udvikle sig! Men ved nu at det er en lidt kaotisk øvelse. Men det er vel sundt for os alle sammen at se lidt ind i vores eget miljø for at se hvad der forhindrer os i at nå ud. Eller at se ind i os selv for at nå ud. Selvironi og selverkendelse har nogle gange trange kår.
Det er derfor befriende når den sprudler og brillerer imellem det alvorlige og selvhøjtidelige.
Manglen på humor har jeg altid set som en brist, mens manglen på selvironi nærmest kan være en katastrofe.
Jeg har altid syntes at forskellighed og mangfoldighed er en stor styrke, men jeg har aldrig brudt mig om tudekiks og selvforherligelse, for slet ikke at tale om flæberi.
At familie både kan være kærlighed og frihed, men også angst og begrænsning indikerer at famile er i familie med kamæolonen. J. Anker Larsen var en noget overset dansk forfatter fra trediverne der startede sin bog: For Åben dør - med sætningen: Overfor Gud står ethvert menneske alene. Underforstået at vi i sidste ende er eneansvarlige for vores eget liv og ikke kan tørre skyld eller glæde af på andre.
Netop idag så jeg en lille handicappet dreng i en rullestol more sig så han rystede af latter og bekræftede dermed at livet trods tragedier i bund og grund også er modtagelig for grin og ballade hvilket jo gør det hele lidt mere udholdeligt.
At vi som transer kan bevare vores distance og selvironi giver os mulighed for kontakt til det vi tænker indeni og måske en lethed der gør det lettere at være dem vi er!
Pyh - sikke en onsdagsstemning!
Man skulle tro jeg havde drukket urtethe!
Irene

Hej igen Irene

Lidt en skam at andre ikke har lyst til at deltage i denne debat. Kan det være fordi den er (kedeligt) fri for mudderkastning?

Selvironien har trange kår på debatter. Det fungerer bedst mellem mennesker der kender hinanden – andre bliver desværre ofte stødte og fornærmede.

Men du har ret – debatterne kan blive for tunge og for teoretiske. Blandt såkaldte normale mennesker går man jo ikke og overvejer spørgsmål som, hvornår opdagede du første gang at du ikke havde en kønsidenditetskonflikt.?
Hvad sagde din familie, da du fortalte dem at du er helt normal?
Er der nogen på dit job der undrer sig over at du ikke er trans?

Så hvorfor skal vi så egentlig bruge så meget tid og så mange kræfter på at diskutere vores måder at være på. Betragter man samfundet, så kan man lynhurtigt se at det såkaldte normale har vide rammer. Samfundet består i virkeligheden af en lang række subkulturer - der alle er filtret ind i hinanden – så du har ret – det er svært, vel umuligt at filtre sig ud. Vi er og bliver en del af samfundet..

Det vigtigste her i livet er at turde erkende sig selv. Den sikkerhed det giver, gør at man kan leve et liv i åbenhed og harmoni. Så kan vi også få overskud til at uddele tudekiks ”Tag en kiks, og tør dine øjne”.
Men mennesker der fastholder sig selv i et billede af at det er ganske forfærdeligt, og synd for mig, at jeg er trans, de bør søge psykiatrisk hjælp. Dem kan vi ikke hjælpe, for de er ikke klar til at erkende sig selv.

Vi andre ved at livet derude i det der kaldes virkeligheden, er ganske festligt, og fredeligt. Klart er der nogle begrænsninger, men de er få og små.
Men det er stadig vigtigt at kæmpe for de mål som blev diskuteret i folketinget, i kraft af ikke mindst Flemming Møller Mortensens målrettede indsats.

Dette indlæg er skrevet uder indflydelse af kaffe med mælk
Freja

Jeg vil så forsøge med en saftevand light med et usædvanligt lille indhold af frugt.
Gode debatter er som gode film: det er ikke dem de fleste ser!
I had a dream - I had a dream. Det har gang på gang vist sig at der skal en overordnet drøm til for at skabe forandring. Forandringer skabes i det enkelte menneske. Og vores drøm kunne jo så være at vi stod sammen, alle som en, ikke på sådan en omklamrende måde, men bare at vi var en enkelt handledygtig og rummelig forening, i stedet for alle vores splittelser som bare splitter hele miljøet i tusind stumper. Det er i hvertfald den drøm jeg nogle gange kan få. Og den er ikke noget mareridt. Ikke endnu! Men når det handler om selverkendelse, selvironi, tilgivelse og rummelighed, er forandringerne pludselig kørt over på det enkelte transindiviods banehalvdel. Mon ikke vi ligesom alle andre i samfundet anser det som en selvfølge at nogen gør tingene for os, at vi ikke selv skal andet end at grave os ned og mene som alle andre?
Vi er vel egentlig minoriteternes minoritet! Vi er så lille en minoritet at presset får os til at splintres og geråde i dyb frustration, som udløser mange forskellige reaktioner. Nogle giver hinanden skylden, andre får det bedre ved at tryne de nærmeste, ligesom når man sparker til katten på en dårlig dag !(godt de har ni liv!).
Vi har endnu ikke formået at samle os i enighed om bare de mest basale ting, fks. at snakke sammen, så det er vel ikke helt upassende at have en drøm, som sikkert er lidt ud til bens efter flere glas stærk saftevand!
Irene

Kære Debatører;

Jeg har med stor interesse læst alle indlæggene og kan tilslutte mig det meste.

For at blive ved Mr. King, så har jeg lige siden midten af 90'erne haft den drøm, nogle kalder det en utopi, at samle alle transpersoner under en paraply. Jeg forsøgte at gøre TiD til denne organisation; men modstanden var for stor, selvom vores daværende formand på 3 hinanden følgende generalforsamlinger forsøgte at ændre TiDs vedtægter.

Resultatet af denne modstand blev til Trans-Danmark.

Jeg er stadig så naiv, at jeg tror på at det vil lykkes med tiden, selvom vi kun er kommet et lille skridt videre i de første 6½ år foreningen har eksisteret. Jeg har stadig den opfattelse, at sammen er vi stærkest, og da vi som Irene så delikvent udtrykker det er "minoriteternes minoritet", skal der netop en forståelse for denne situation, før vi kommer videre både blandt vore ligesindede men også generelt.

Vi har en lang vej foran os; men vi er forpligtigede til at forsætte, der er et lys forenden af tunnelen

Drømmen må være stædig. Når man kan samle de europæiske foreninger til at mødes må det være muligt at få dialog imellem de spredte fraktioner i Danmark. Eller er vi så egenrådige at vi ikke kan se fordelene ved fælles indsats, selv når skibet er i havsnød!
Måske skal der virkelig gødes for nye generationer. Måske er striden kørt fast i dårlig vane. Måske er enigheden bare ikke synlig. Måske......! Forsøgene skal vel forsøges. Efter Schøneberg rådhus tænker jeg på Københavns rådhus med Ritt der byder velkommen og 100 transer i åben bybus på sightseeing i København. men først og fremmest tænker jeg på at sidde ved et rundt bord specialdesignet til svære forhandlinger, og så at de sad der allesammen. Alle fraktionerne, alle nøglepersonerne og at de så skulle finde en løsning til et samarbejde. Vi andre ville stå udenfor og vente på den hvide røg der steg op fra skorstenen. Eller den sorte! Københavns rådhus er et godt valg. Brandstationen ligger lige ved siden af!
Men er det ikke, og har det aldrig været muligt at samle de små spredte gruperinger til bare en slags samtale?
Så - nu er jeg gået over til kakaomælk!
Irene

Kære Irene

Lige nu nøjes jeg med at hælde vand på. Stærkere drikke er ikke velegnet før sengetid...

Jeg fik en tanke (sæt bare kryds i kalenderen) - men helt ærligt - hvor store er konflikterne? En selvbestaltet brevkasseredaktør fra en hensygnende datingside, en patientforening som kæmper sin dødskamp, nogle få i en slevbestaltet tænketank, der ikke ønsker kontakt til andre. Det er ikke værd at gå i panik over.

Derimod er det værd at hæfte sig ved at opinionsmålingerne tegner til at vi kan få et nyt flertal hvis der var valg nu. Det betyder at der ville tegne sig et flertal for bedre forhold til de transkønnede i dette land. Det er et perspektiv med "musik i" - som vi skal værne om - og holde fast ved.

Derfor gælder det nu, mere end nogensinde at pleje sine politiske kontakter.
Må jeg her slå et slag for facebook, hvor det er utrolig nemt at få kontakter til de politikere som er os venligt stemte.

Freja - der vover at drikke vand fra et kaffekrus

Kære Irene,

I foråret havde bestyrelserne i Trans-Danmark og TiD aftalt et møde i Herfølge hos Katja; men dette blev aflyst af TiD med begrundelsen at man ikke kunne afse tid dertil.

Da LBL besluttede at gøre noget ved den transkønnede del af deres formål, kom den nye formand med at forslag til at vi mødes; dette er ej heller ikke blevet til noget, ikke fordi Trans-Danmark ikke vil eller er interesseret; men det virker som om interessen hos LBL dalede, da de ikke fik en stormflod af nye t-medlemmer. Trans-Danmark er jo ikke ukendt med at samarbejde bøsse organisationer, idet vi deltager i World Out Games planlægningsgruppe, samt gennem TGEU arbejder tæt sammen med ILGA og ILGA World.

Trans-Danmark er altid åben for at mødes med andre grupper. Vi overvejer at prøve at få alle grupper til at mødes engang her i efteråret, måske med deltagelse af skånske grupperinger. Det må tiden vise. Vi har da kontakt til ALMA, TiD, og LBL. Kontakten til PfT er mere begrænset, men vi mødtes da med dem i juni i Familiestyrelsen.

Jeg kan kun tilslutte mig at dialog er bedre end monolog.

Karin

Kære Freja,

Du efterlyser flere debatører, og dermed peger du indirekte på mig. Min tavshed skyldes flere ting, bla. alt den mudderkastning der har været, nu kan jeg så godt love at det ikke vil ske i dette forum, der vil det blive stoppet omgående. Men en anden grund til min tavshed, er at jeg lige pt. er på vej tilbage til arbejdsmarkedet, og det i en for mig helt ny branche, nemlig ældreplejen. Jeg går pt. på kursus og skal på mandag starte i praktik på et plejehjem, som SOSU-Hjælper, så jeg har faktisk rigeligt at se til. Derudover, skal jeg heller ikke som ansvarlig webmaster og næstformand i foreningen "fylde" for meget, hvis du forstår hvad jeg mener. Vedligeholdelsen af denne side, tager også en stor del af den tid jeg har til rådighed, resten af min fritid deler jeg med mine nærmeste.

Derfor er jeg ikke så synlig i diverse debatter.

Kærlig hilsen

Tina

Kære Tina

Det er rart med en debat der er ført i et pænt sprog. Jeg ønsker ikke at pege fingre efter nogen. Mindst af alt dig, der lægger arbejdskraft i at redigere siden. Men jeg kunne da godt tænke mig at andre end den lille håndfuld transer der ytrer sig her kommer med nogle indlæg.
I
Go' weekend
Freja

PS: Held og lykke med uddannelsen

Jeg er glad for at Tina går ind i ældreplejen. Det kan snart blive aktuelt for ældre damer som mig. kan være jeg lige skal notere hvor det er Tina? Man kan sagtens debattere både skarpt og med modstridende synspunkter uden at være ubehøvlet. Den gode debat kræver at man forstår grænsen og kan gå til den, men så ikke længere.
Jeg har i mange år arbejdet i højskoleverdenen og der hylder man jo den frie ndebat med frihed til forskellighed. Det var faktisk en god læreplads.
Og hvor kunne jeg da godt drømme om en enig front i vores splittede verden. Hvis vi nu laver et fælles møde som Karin omtaler, kunne vi så ikke lokke med fks. en gratis læbestift ved hver kuvert, eller hvad med en make-up artist der kan sminke special effekts som fks. "Vred og viljestærk" eller "Feminin koket" - eller "Kvinde der bare har ret!" - Hi
Ellers er jeg glad lige nu. Tænk der er en højskole der har svaret mig og gerne vil lave et kursus hvor vi transer indgår. Troede sørme de ville sylte mig, men der var en enkelt modig. Så nu er der åbnet for en mulighed for at planlægge et sommerkursus hvor vi er velkommen og evt. deltager i planlægningen. Hurra!!!!
Tænk om vi kunne få en masse af dem med som vi aldrig har set?
Og så morgensang i nederdel ...og til foredrag i spadseredragt. Som I kan høre er jeg langt inde i planlægningen -Thi-Hi
Irene

Ideen om et sommerkursus for transer på en højskole er bestemt meget tiltalende. Jeg tror også det vil have større effekt end et dagsmøde mellem de transforeninger der i forvejen ikke er hinanden så venligt stemt.
Helt ærligt er jeg temmelig ligeglad med de foreninger jeg ikke er enige med. De har ingen indflydelse på mit liv.

Kære Irene - god vind i det forsatte arbejde og med din iderigdom. Jeg skal måske allerede nu begynde at planlægge næsteårs sommerkollektion?

Knus
Freja

Det er da rigtigt at dem man intet har noget tilfælles med måske ikke har den store indflydelse på ens liv. Jeg tror bare vi er i den situation at vi skal længere op ad "minoritetsstigen" altså op hvor vi får flere under samme paraply, for simpelthen at blive hørt og set. Så hvis det skulle indebære at jeg fks. skulle være i forening med forskellige fraktioner/ meninger, ja så tror jeg, jeg ville det! I hvertfald prøve i den gode sags tjeneste.
Nogle gange kan det være utrolig inspirerende at være sammen med nogle man synes er langt fra ens egne holdninger. Altså hvis man ikke lige er oppe at skændes og er ved at rive hovederne af hinanden. Men jeg har fks. svært ved at se at transvestitterne skal være delt op i 2 forskellige foreninger. Og jeg har svært ved at forstå hvorfor nogle transvestitter ikke kan lide de transseksuelle - og omvendt! Jeg synes det er et småligt helhedssyn som i virkeligheden stopper og skader udviklingen mod større synlighed og større indflydelse på egne rettigheder - og omdømmet i samfundet!
Så måske skal vi tale højere om den der drøm. Måske skal vi være stædige og vedblive at tale om den!
Lige til den bliver hørt og bliver til noget!

så for pokker. Nu er jeg røget på letmælk! Men det ER jo lørdag aften - ikk?